Hyldeblomstsaft


ca. 4 L

Der findes utallige opskrifter på hyldeblomstsaft på internettet. Denne fandt jeg i år. Hvis du vil læse flere tips og idéer til, hvad du kan bruge den konc saft til, så besøg den originale opskrift her. Jeg har valgt at kopiere den, så jeg kan finde den igen til næste år og næste år igen. Men mange tak til Susanne Vedel, som har sørget for, at vi andre også kan bruge opskriften.


Ingredienser
50 store, nyudsprungne hyldeblomster / 
1 citron, usprøjtet / 2 lime, usprøjtede (købt i Bilka) / 
1 (blod-)grapefrugt
 / 2 appelsiner, usprøjtede / 
80 g vinsyre/citronsyre / 
3 kg lyst rørsukker / 
3 l vand / 
Atamon flydende konserveringsmiddel

Fremgangsmåde:
Pluk 50 store, nyudsprungne hyldeblomster (20-25 cm Ø) og ca. 10 uudsprungne – de skal være friske og tætte, og hyld plukkes i juni. 

Blomsterne må ikke være våde af regn.Blomsterne skal ikke skylles, de beholder bedre smagen uden, og pollen skal med. Klip de grove stilke fra, og læg blomsterne i en stor krukke eller gryde, der kan tåle kogende vand.

Vask citronen, lime, grapefrugt og appelsiner godt, og skær evt. pletter på skallen væk, og skær dem i grove skiver. De skal ikke skrælles.

Opløs vinsyren/citronsyren i lidt varmt vand, og kom opløsningen samt sukker i krukken.Kog vandet op, og hæld det over krukkens indhold. Rør sukkeret godt ud.Læg blomster og frugtstykker i krukken, og rør godt.

Læg et klæde over og lad det stå køligt i 5 døgn.Rør 2 gange dagligt i blandingen, sørg for at røre helt i bund.Skyl de rengjorte, skoldede flasker i Atamon. Si saften gennem et klæde, hæld den på flaskerne, tilsæt Atamon efter anvisningen på flasken, og bind straks til.

Mest til mig selv - hyldeblomster plukkes i juni, men også juli, hvis det har været et køligt forår.

Kommentarer