Indbagt skinke og ost



















4 stk - smager bedst nybagte

Denne opskrift faldt jeg tilfældigt over og tænkte, at den måtte jeg bare prøve.
Heldigvis. Den smager super godt og mine to teenagersønner var også vilde med dem.
Så jeg må hellere lave dobbeltportion næste gang....

Det tager kun ca. 30 minutter at lave denne snack, hvoraf retten passer sig selv
de 20 minutter.

Ingredienser
3 æg
80g friskost naturel (Lidl har Linessa på 5 % og nogle gange en variant med 0.2%
- jeg taber mig alligvel, selvom jeg indimellem bøjer reglerne lidt ;o)
1 knivspids salt
Et par dråber sød
1 knivspids vinsyre (købes f.eks. i Kvickly eller Irma)
4 skv. kogt skine
2 stk. smelteost (bruger kun 1/2 skv. pr. stk. - så jeg tænker, at det nok går,
selvom fedtprocenten er lidt højere end anbefalet)

Sådan gør du
Tænd ovnen på 200 grader

Del æggene i blommer og hvider og hæld dem i hver deres skål.

Tilsæt vinsyren til æggehviderne og pisk grundigt med en håndmikser,
så de bliver MEGET stive.

Tilsæt friskosten til æggeblommerne og pisk igen godt med håndmikser. Tilsæt salt og sød.

Bland forsigtigt de to deje med en dejskraber.

Sæt 4 klatter på en plade med bagepapir, læg 1 skv. skinke og 1/2 stk. ost ovenpå
og fordel resten af dejen på klatterne, så fyldet bliver dækket bedst muligt.

Bages ca. 20 minutter og spises med det samme.


131 KCAL pr stk

Tak til Trine (også en opskrift på indbagt laks) og Aladinscookie (fra dinslankekur.dk),
som har delt opskriften med verden.

Kommentarer